Dagbladet Roskilde bragte nedenstående mandag 13. april:



Som en nyhed var der Café i Stuehuset med frisklavet kaffe og hjemmebagte kager.

Udstillingen

Søndag den 12. april havde vi fernisering på en helt særlig fin udstilling.

Dette års forårsudstilling af de aktive medlemmers værker er let og luftig. En udstilling, hvor værkerne kommer til deres ret. De "maser" ikke hinanden.

Man ser de skønneste sammensætninger af malerier, tekstiler, glas, keramik og papirkunst med indslag af smykker.

Nyd glasværkerne i smukt lys med kombineret farvesammensætning i malerier og tekstiler.

Du går gennem en oplevelse af massive og overvældende farver, der næsten slår dig til jorden i Malerværkstedet til lette og lyse pastelfarver i Salen og så videre til det mere voldsomme igen i Skovlængen med gule og mørke farver i malerier og keramik.

Letheden kommer ind ved smykkernes placering let og luftigt midt i rummet sammen med glassets placering i vinduesnicher og montre.

En udstilling værd at se og gense for alle, der holder af god kunst og godt kunsthåndværk.

Velkommen til alle.

Et par billeder fra ferniseringen og udstillingen.







____________________________________________________________________________________
Gulddyssevej 70, Gundsømagle, 4000 Roskilde    *    formand@gulddyssegaard.dk