Hele Gulddysse Kulturgård er åben i denne weekend, så gå på opdagelse og se alt det, vi kan tilbyde.
I Skovlængen er pilefletholdet godt i gang med at flette kurve og andet.
I malerværkstedet fremstilles de smukkeste billeder.
I tekstil- og papirværkstederne møder du tillige kreative mennesker, der er parate til at fortælle om deres hobby og i sølv-og smykkeværkstedet finder du medlemmer, der ved en masse om, hvordan man arbejder med de ædle metaller.
Her vil vi gerne vise jer, hvordan vi arbejder med glasset og hvordan vi når frem til det færdige resultat.
Der vil være mulighed for at se, hvordan glasset bliver skåret, slebet og gjort klar til at komme i ovnen.
Det tager ca. et døgn at brænde glasset – og man kan måske være heldig at se ovnen blive åbnet med de fine og meget varme ting.
Der er også mulighed for at købe nogle af glasprodukterne, f.eks. fade, skåle, lysestager, påskeæg mm.
Vi glæder os til at vise jer vores værksted.
Vi byder også på en kop kaffe.
I keramiklokalet er der næsten altid noget at se på, fordi mange medlemmer laver deres meget forskelligartede værker.
Nogen drejer andre finpudser og atter andre glaserer eller bygger en skulptur op.
Keramik er altid fascinerende at se på blive skabt.
Kom gerne og se hvordan tingene bliver til.
Du er altid velkommen til at spørge og blive klogere på fremstillingen af de mange fine ting.
Drømmer du om et fællesskab med andre pileflettere? Vi drømmer om, at vi er flere pileflettere. I dag er vi 12 flettere – og der er plads til flere – så kom glad. Kig ind til pileflet i Skovlængen den 11. eller 12. marts. Få en snak om hvordan, værkstedet fungerer, og hør hvordan du kan blive en del af pileværkstedet. Du kan se en lille udstilling af vores færdige pile, og nogle fletterier er til salg.
Her ovenfor er det Bodil Lisbeth der fletter kimning på enkurv flettet i “irsk flet med åbent vindue”
Til venstre fletter Vivian og Ulla kuffertkimning – den kant på fletkufferter, der holder låget.
Gulddysse Kulturgård er en forening hjemmehørende på den af Roskilde kommune ejede Gulddyssegård.
Besøg os på Gulddyssevej 70, 4000 Roskilde.
Jyllinge Entreprenørselskab ApS
VVS Lars W. Nielsen
Grøndals Malerservice
Glarmestrene Stig & Jesper ApS
Roskilde kommune
© 2023 Gulddyssegaard – Designet af Aveo web&marketing