Jazzmusik med historisk god kvalitet
Kansas City Stompers er jazz- og dansemusik i høj kvalitet. Bandet forener swing- og jazzmusikken med dansevenlig populærmusik fra de sidste årtier og leverer varen med et eksklusivt repertoire.
Kansas City Stompers er en af de længstlevende underholdningsmaskiner i Danmark. Navnet er nappet fra byen, der var musikalsk kraftcenter i 30’erne, og for den unge klarinettist Niels Abild, et oplagt navn til hans band, der havde sit første betalte job i 1951. Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet garantere for musikalsk kvalitet, mens den årelange popularitet skyldes, at bandet aldrig har rynket på næsen af, hvad der nu var populært hos publikum.
Vi glæder os bare SÅ meget til at byde velkommen til Kansas City Stompers, der dette forår kommer på besøg på Gulddyssegården Pinselørdag.
Traditionen med Jazz på Gårdspladsen går efterhånden mange år tilbage.
Jazzkoncerterne er et samarbejde mellem Gundsømagle Landsbyråd og Gulddysse Kulturgård, hvor frivillige sørger for, at publikum kan komme og sætte sig ved bordene, købe kolde øl og varme pølser og så ellers hygge sig med den gode musik, som vist alle holder af.
Entreen er gratis, fordi Roskilde kommune yder tilskud til musikken.
Alle gæster opfordres til at donere et beløb efter eget ønske til jazzarrangementerne, da der er en del faste udgifter forbundet med et jazzarrangement.
Vi håber på fint vejr og mange mennesker her i foråret.
På gensyn 7. juni kl. 10.30 – 13.30 med kolde øl og varme pølser!!
DET ER SÅ HYGGELIGT
Gulddysse Kulturgård er en forening hjemmehørende på den af Roskilde kommune ejede Gulddyssegård.
Besøg os på Gulddyssevej 70, 4000 Roskilde.
Jyllinge Entreprenørselskab ApS
VVS Lars W. Nielsen
Grøndals Malerservice
Glarmestrene Stig & Jesper ApS
Roskilde kommune