Igennem snart mange år har Gulddysse Kulturgård samarbejdet med Gundsømagle Landsbyråd om to årlige arrangementer med Jazz på Gårdspladsen.
På Pinselørdag og til Sensommerjazz, der falder 3. eller 4. lørdag i august måned kan man komme til skøn koncert med levende musik i fri luft.
Det er gratis at deltage og man kan købe kolde fadøl og varme pølser. På denne måde er man med til at støtte op om det frivillige arbejde med at arrangere disse friluftskoncerter.
Roskilde kommune støtter koncerterne økonomisk med tilskud til musikken.
Billederne nedenfor er fra Sensommerjazzen i august 2022. Den dag faldt der 60 mm regn over Gulddyssegården, men inde i Salen var humøret højt til denne fantastiske koncert med det svenske familie band: Gunhild Carling Family Band, der alle spille formidabelt på alle mulige instrumenter.
Gulddysse Kulturgård er en forening hjemmehørende på den af Roskilde kommune ejede Gulddyssegård.
Besøg os på Gulddyssevej 70, 4000 Roskilde.
Jyllinge Entreprenørselskab ApS
VVS Lars W. Nielsen
Grøndals Malerservice
Glarmestrene Stig & Jesper ApS
Roskilde kommune