Donationer

Arv modtaget i 2015

Med meget stor tak og taknemmelighed tog foreningen Gulddysse Kulturgård imod den meget flotte gave på kr. 200.000 efter Gunhild Henriksen, som tidligere har boet på Gulddyssegården.

Gunhild Henriksen var medlem af foreningen og gav udtryk for, at hun var både glad og imponeret over så flot gården var blevet renoveret og over måden, medlemmerne bruger gården på, samt så godt man passer på de flotte lokaler.

For gaven er følgende blevet lavet:

Nyrenoveret gårdsplads og trapper.
Terrasse mod øst.
Møbler til terrassen samt parasoller.
Diverse materialer til alle seks værksteder.
Renovering af keramikovnen.
Elektroniske låse på flere døre.

Donation fra Roskilde Festival

På Roskilde kommunes fest for frivillige “Frivillig Fredag” den 30. september 2016 blev donationen overrakt til foreningen.

Beløbet vil blive anvendt med stor omtanke til fordel for de aktive brugere.

Som det ses på billedet til venstre kom Carport 3 op at stå til brug for malere, der har lyst til at male ude, hvor man ikke behøver at tage hensyn til omgivelserne.

Senere er der blevet indrettet, så flere værksteder også kan bruge Carport 3. Blandet andre bruger glas- og bronzeværkstederne denne carport.

 

Donation fra SparNord Fonden

I 2019 modtog foreningen en donation på 20.000 kr.

Donationen skulle gå til at arbejde med og for et forøget samarbejde mellem de forskellige værksteder.’

Arbejdet begyndte med et Fremtidsværksted, hvor ca. 40 medlemmer deltog – måde aktive og passive medlemmer.

I første omgang blev der dannet 5-7 grupper, der skulle arbejde videre på hver deres felt.

Så kom Corona pandemien og satte alt i stå i ca. to år.

Efter denne tid er en af grupperne kommet i gang igen.

Denne gruppe arbejder med at få en Kulturhave indrettet omkring hele Gulddyssegården.

I foråret 2023 er dette arbejde kommet i gang.

Næste skridt bliver at få forbindelse til en havearkitekt, der skal hjælpe os med at udarbejde en plan for havens indretning, så den bliver spændende at besøge og opleve.

Det er tillige tanken at beplantningen skal skærme støjen fra vejen samtidig med, at beplantningen tillader indblik til Gulddyssegården fra vejen.