Aktive Medlemmers Efterårsudstilling 2022

Aktive Medlemmers Efterårsudstilling

1. til 13. november kl. 11 til 16 med fernisering 30. oktober 13 - 16

1. til 13. november 2022 klokken 11 – 16

Endnu en gang viser mange af foreningen Gulddysse Kulturgårds medlemmer nogle af deres værker frem for interesserede.

Kom og se, hvad foreningens medlemmer formår.

Der er mange forskellige felter indenfor kunst: malerier, keramik, skulpturer i bronze, papir, pileflet og glas, syede, strikkede og quiltede tekstiler, smykker lavet i sølv og andre materialer og pileflettede kurve.

De mange smukke værker er sat smagfuldt op i Salen, Skovlængen, Malerværkstedet samt keramikværkstedet.

Fernisering søndag 30. oktober klokken 13 – 16.

Omkring 300 besøgende fandt vej forbi Gulddyssegården på ferniseringsdagen.
Mange kunstværker blev solgt.

Det var blevet en super flot udstilling med rigtig mange smukke ting.

Omkring 1.000 besøgende blev det til på de to uger udstillingen var åben. Tak til alle medvirkende og ikke mindst til de dygtige udstillingsansvarlige.