Tine Andreasen – KiP 2024 på Gulddysse Kulturgård

Jeg hedder Tine Andreasen og arbejder hovedsagligt med papir og keramik – og gerne med masser af farver.

Min inspiration er naturen, farver, lys og et drys traditionelle japanske metoder som origami, shibori og nerikomi. Jeg håber, at du kan se, at jeg grundlæggende er et nysgerrigt og legende menneske i mine værker.

Jeg er uddannet billedkunstlærer og underviser til dagligt via AOF og FOF. Hvis du vil se flere af mine ting og processer, så kig gerne på min Instagramside: @tinetegner.

Blomster i crepepapir

I pinsen vil jeg gerne vise mine blomster i crepepapir frem, hvor jeg har forsøgt at ramme et meget virkelighedstro udtryk. Der er især forårets blomster som æble-, eng- og magnoliablomster, som I vil kunne se. Der er mulighed for at købe lidt med hjem også.

Origami og andre papirværker

Der er så fascinerende at et lille flat stykke papir kan vækkes til live og blive noget helt andet. Enten at solens stråler er fanget i metallerne eller gentagelserne i foldningerne, der kalder på øjet, farvespillet gløder og en sommerfugl er fanget.

Keramik

Keramik må gerne være sjovt og lidt skørt. Jeg kan godt lide at lave ting, der giver en lyst til at røre ved det og måske smile lidt. En lyserød boble? Hvorfor? Det har ingen anden funktion end at få dig til at undres eller tage lidt lettere på tingene. Det er vigtigt, når livet kan være så alvorligt.

Jeg ser frem til at fortælle, hvis I kommer forbi Gulddysse Kulturgård i pinsedagene.